#31 – Det forbedrende niveau

Når procedurerne og de grundlæggende systemer er på plads, bør man tage hul på de forbedrende systemer. I det grundlæggende er der meget vedligeholdsfagligt men derimod er det forbedrede niveau meget mere almennyttige tanker der benyttes. Denne del af rejsen kan derfor, og bør, gøres i et samarbejde med den øvrige organisation. 

Det forbedrende mindset

Opbygningen af dette strategioplæg har været med henblik på at kunne vise en god model, der skaber en ramme for at nemt komme i gang. Derudover skulle det også være et forløb man hurtigt kan se resultater i og ikke skal vente på det perfekte, før man kan gå videre. I det grundlæggende niveau var det formålet at sætte rammen eller fundamentet op man kan bygge huset på, gennem procedure og standarder. Det forbedrende niveau har til hensigt at forbedre på disse systemer, og sætte strukturer op for hvordan man bliver ved med at gøre det endnu bedre. Konkret betyder dette: At hvor vi i det grundlæggende niveau satte en procedure op for hvordan vi registrer nedbrud så kigger vi i det forbedrende niveau på hvordan vi fjerner fejl igennem systematisk problemløsning. I kolonnen med det forebyggende vedligehold kiggede vi eksempelvis på, i det grundlæggende niveau, at lave en vedligeholdsplan, der indeholder aktiviteten, frekvensen og resursen. I dette niveau arbejder vi på at skabe en god arbejdsinstruktion. Dette gør vi fordi, at op i mod 50% af alle instruktioner ikke bliver fulgt og det leder til fejl, der leder til nedbrud. I systemerne, som er den tredje kolonne, fik vi sat organisationen op, samt CMMS- og ledelsesproceduren på plads. I dette niveau skal vi lave et system som har til hensigt at skabe en løbende forbedringskultur.


Det forbedrende niveau tager sit udgangspunkt i tankerne fra lean, TPS mm. og man vil genkende nogle af værktøjerne derfra. Derfor er det fornuftigt at man samarbejder med resten af organisationen omkring disse metoder. Der er ingen grund til at finde på og blive god til andre SPS- værktøjer end dem resten af organisationen benytter. Der er særligt ingen grund til ikke at dele CI/Kaizen tavler med resten af organisationen. Hvis disse værktøjer ikke er i brug i din organisation for nuværende, kan du igennem implementering i din afdeling vise de gode resultater og støtte den øvrige organisation til også at implementere dem efterfølgende.

Arbejdsinstruktioner

Det er godt at have en vedligeholdsplan, der fortæller hvad der skal efterses eller vedligeholdes og hvornår. Endnu bedre er det, når der er fyldestgørende arbejdsinstruktioner til. De skal give et fuldstændigt billede af omfanget og tager højde for normale udfordringer ved opgaven. Det er desværre ofte sådan at fejlinstallationer under vedligehold og fejlreparationer leder til nye fejl, fordi man ikke har udført dette korrekt. Man kan arbejde med arbejdsinstruktioner på mange måder, og med flere nye medieformer er der mulighed for at gøre instruktionerne meget nemmere at følge og forstå.

CI – Løbende forbedringer

Continuous improvements eller løbende forbedringer er en af hjørnestene i lean (og TPS Toyotas produktionssystem). Alt for ofte så bruger man en masse energi på at iværksætte forbedringer, men med det resultat at processen falder tilbage mod det gamle leje, da man ikke har små forbedringer, der hele tiden holder et fokus på processen. I en god CI-kultur er det lysten der driver værket og det giver et særdeles stærkt ejerskab til processen og proceduren, da alle har medindflydelse på det.

En god CI-kultur er levende og synlig. Derfor er gode tavler og en systematisk tilgang til løbende forbedringer nødvendigt. 

SPS

Systematisk problemløsning eller Systematic Problem Solving (SPS) er en gruppe af værktøjer, der sikrer, at man arbejder systematisk med sine udfordringer og fejl. De er særligt velegnede til fejl og nedbrud der opstår på udstyret. Har man nedbrud eller udfordringer med en maskine er det vigtigt at man finder den underlæggende årsag og ikke bare behandler symptomerne. For, så kan fejlen opstå igen. De værktøjer vi bruger, er 5 x Hvorfor analysen, Fiskebens diagrammet og A3. Alle værktøjer stammer fra lean værktøjskassen.

I de kommende ugers blog indlæg vil jeg gennemgå de ovenstående emner. Hvis du ikke kan vente kan du også bare hente hele bogen!

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: