Nyt udstyr

Når man har bestilt nye maskiner til at udvide sin kapacitet, er målet jo netop mere kapacitet. Det er ikke mere stål, ikke mere vedligehold eller mindre plads. Det er mere produktion! Derfor er det vigtigt, at de projekter, der overleveres fra en ingeniørafdeling eller leverandør, faktisk også får startet op og kan levere inden for den aftalte tid.

Derfor har vi arbejdet en del med at sikre, at alle de links mellem projektet og driften er på plads. Der er aftaler om roller og ansvar der skal være på plads, både i projektet og ved handover/takeover. Vedligeholdsafdelingen skal være med i de fleste faser af projektet. Fra Conceptual brief, over pre-project og selvfølgelig i installation til handover. Vi har overblikket over hvor det er vigtigt at vedligeholdet er med i projektet.  

Samarbejde mellem projektet og driften får både sendt projektet afsted og i mål

Der er mange årsager til at have vedligeholdsafdelingen med i projektet. Men en af det de vigtigste grunde, er det jeg har valgt at kalde for ”20/20 Vision”.

“20/20 vision” er et udtryk brugt på amerikansk om det perfekte syn (målt ved bogstavtavlen ligesom herhjemme). I denne kontekst betyder det at, man ser på et projekt igennem dets levetid. Så er et projekt måske 20 måneder undervejs, er driftstiden 20 år. Det er derfor det ikke kan svare sig at, eksempelvis spare lidt på materialer, eller løsninger for at spare tid i projektet. Det gør det samlede projekt meget dyrere over tid. Dette er selvfølgelig gældende ved ”Lifecycle cost” beregninger, men det er i særdeleshed også gældende ved ”maintainability”, eller vedligeholdsbarhed, som bruges på dansk.

Samarbejde i projektet

Vedligeholdsafdelingen har ansvar for at levere viden således at maskinen/linjen bliver vedligeholdsbar, og resurser således de er klar til at overtage maskinen når den er færdig

Produktionen har ansvar at levere viden omkring krav til oppetid. Altså en service aftale, også kaldet SLA (service Level Agreement)

Projektet skal sikre at den nødvendige træning og dokumentation er en del af projektplanen og lave aftaler tidligt i projektet således at de resurser der skal bruges er tilgængelige


Vil du vide mere om vores “20/20 vision” tanker?


%d bloggers like this: