En økonomisk effektiv måde at få en mere bæredygtig produktion, der understøtter flere af FN’ Verdensmål kan være et øget fokus på vedligeholdsafdelingen. Det kan være en bedre investering end du tror.
For nyligt fik jeg et spørgsmål fra en direktør i en fødevarevirksomhed. Han spurgte mig hvordan jeg mente vedligehold kunne være bæredygtigt. Han refererede til mit blogindlæg https://stenderuppedersen.dk/2020/05/28/19-5-smutveje-til-en-mere-baeredygtig-produktion/ hvori jeg med et glimt i øjet giver 5 smutveje til en mere bæredygtig produktion. De 5 smutveje er alle fokus på et bedre vedligehold. Det kan nu godt være at det indlæg var skrevet i en humoristisk tone, men budskabet vil jeg gerne lige gå lidt dybere med. For jeg mener pointen er valid.
Først og fremmest så er det vigtigt når vi går på arbejde at vores job er meningsfuldt. Arbejdsglæden er meget forskellig fra en mand der hugger sten og en mand der bygger pyramider, som det klassiske eksempel påpeger.
Det er ikke i et forsøg på at ”greenwashe” vedligeholdsafdelingen at jeg skriver dette indlæg. Det er mere for at fortælle at vi alle kan, og bør, gøre mere for at forbedre på vores arbejdspladser i forhold til bæredygtighed, end at fokusere på kampen vi har derhjemme. For effekten af vores handlinger er langt større på jobbet end i hjemmet.
For at gøre det meget relevant til dagens agenda, som ofte tager udgangspunkt i de 17 verdensmål fra FN, så vil jeg også pege på 14 specifikke delmål, hvor vedligeholdsafdelingens arbejde har en indflydelse på resultaterne.
MÅL 6: SIKRE AT ALLE HAR ADGANG TIL VAND OG SANITET OG AT DETTE FORVALTES BÆREDYGTIGT
6.3: Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og halvere andelen af ubehandlet spildevand og væsentligt øge genanvendelse og sikker genbrug globalt.

Der er en del af verdensmålene, der er rettet mod udviklingslande, og vores mulighed i den udviklede del af verdenen til at støtte op om dette. En stor del af mål 6 omkring rent vand og sanitet er netop dette. Skulle jeg vælge hvad der var vigtigst, ville jeg fokusere på rent drikkevand og sanitet til dem der ikke har det. MEN…
Særligt en bisætning i delmål 6.3 fanger mig: ”minimere udslip af farlige kemikalier og materialer”. Her har vi en mulighed for at gøre mere gennem godt vedligehold og teknisk ledelse. I processer og som medie i vores forsyninger bruger vi mange stoffer, som vil være uhensigtsmæssige i vores natur. De er måske ikke giftige i sig selv, men koncentrationen gør dem skadelige for vores miljø. Derfor har vedligeholdsorganisationen her et ansvar for at identificere risikoen og mitigere den enten ved forebyggende vedligehold eller sikkerhedsforanstaltninger.
6.4: Inden 2030 skal effektiviteten af vandanvendelsen indenfor alle sektorer øges væsentligt, og der skal sikres bæredygtig indvinding af og forsyning med ferskvand for at imødegå vandknaphed, og væsentligt reducere antallet af mennesker, der lider af vandmangel, betydeligt.

Det er ikke i vores del af Verdenen vi oplever den største vandmangel. Men unødigt forbrug af drikkevand er stadigvæk et unødigt spild og bør minimeres. Vandforbrug koster selvfølgelig direkte ved indkøb, men der er også omkostninger for forbrugeren ved infrastruktur og vedligehold af dette og ikke mindst til afledning. Et mindre forbrug eller det samme forbrug, vil ikke skabe behov for kapacitetsudvidelse hos leverandøren og derved vil nye investeringer kunne udskydes. Det betyder en lavere pris for vandforbrug.
Det er naturligvis alle personers og afdelinger i en produktionsvirksomheds ansvar at påpege potentialer for effektiviseringer, men vedligeholdsafdelingen har en særlig mulighed, fordi de er tættere på udstyret og ikke mindst det der er ”bag knappen/væggen”.
MÅL 7: SIKRE AT ALLE HAR ADGANG TIL PÅLIDELIG, BÆREDYGTIG OG
MODERNE ENERGI TIL EN OVERKOMMELIG PRIS
7.2: Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt.

Der er klart at det globale energimix er et spørgsmål for verdens ledere. Men hvordan er energimixet i din virksomhed? Der er mange danske virksomheder der gladelig fortæller at al deres strøm kommer fra vedvarende energi. Der er dog stadig en stor del af processen der er afhængig af varme og damp, der bliver produceret i en naturgasfyret kedel. Der er muligheder for at konvertere en del af dette energiforbrug fra fossilt brændstof til vedvarende energi. Der er desuden også en del potentialer i at bruge spildenergi fra processer til et sekundært forbrug gennem genvinding. Sidstnævnte er der stadig noget politisk polemik omkring, men det kan lade sig gøre. En ting er sikkert: Der er masser af potentiale for dette i mange virksomheder.
7.3: Inden 2030 skal den globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten fordobles

I tråd med delmål 7.2 er der mange potentialer for at reducere energieffektiviteten. Og en vej man kan gøre dette er ved procesforbedringer. Nogle gange så simpelt som at spørge: ”hvorfor gør vi det?”. Et eksempel jeg bruger for at pointere dette, er på ventilation. Især i kvalificerede lokaliteter. Her oplever man at kravet til luftudskiftning er 5-10 gange/timen. Så derfor er systemet reguleret ind til 8 eller 10 gange i timen. Hvis det nu var 6 i stedet for 10, så snakker vi en reduktion på 40%!!
Et andet eksempel, som vi også kan spørge os selv om i hjemmet, er: ”hvorfor er der 2 grader i køleskabet, når nu vi skal holde det på 5 grader?” Betydningen er måske minimal i vores køleskab derhjemme, men skalér det op til hundrede eller tusindvis af kubikmeter, så bliver det til en stor besparelse. Dette var et par simple procesforbedringer, men vi kan også kigge på mere komplekse forbedringer, og se om vi kan lave produktet helt anderledes. Hvori forbruget reduceres og f.eks. kigge på kvalitet i stedet for kvantitet.
Derudover skal vi formindske spild. Her har vedligeholdsafdelingen en stor aktie i at identificere spild. Spild kan opstå på flere måder og en type spild man ofte kigger på, er spild til omgivelser. Det er eksempelvis uisolerede rør, pumper og så videre. Så pak varme- og kuldekilder ind.
En anden mere ”usynlig” kilde til spild er tab ved overførsel. Og her kommer et godt vedligehold i særdeleshed til sin ret. For bare små belægninger på overflader eller urenheder kan lede til store tab i processer, ved varmeoverførsel i forsyninger eller i lejer i roterende udstyr. Her er der mange potentialer gemt. Dertil får man, som sidegevinst, større kapacitet og bedre pålidelighed på udstyret. En måde at gøre dette synligt på er ved at logge data på parametre og derved kan man se når effektiviteten falder.
MÅL 8: FREMME VEDVARENDE, INKLUSIV OG BÆREDYGTIG ØKONOMISK VÆKST, FULD OG PRODUKTIV BESKÆFTIGELSE, SAMT ANSTÆNDIGT ARBEJDE FOR ALLE
8.4: Frem til 2030 skal den globale ressourceeffektivitet inden for forbrug og produktion løbende forbedres, og det skal bestræbes at afkoble økonomisk vækst fra miljøforringelse, i overensstemmelse med de 10‑årige Ramme programmer for bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, med de udviklede lande i spidsen.

Der er et naturligt sammenfald mellem mål 8 og mål 12. Det er især tydeligt fordi de begge referere til det 10-årige rammeprogram for forbrugs- og produktionsmønstre. Også i KPI’en er der overlap. Derfor kan det også virke som en gentagelse når vi kommer til mål 12.
Fokus i dette mål er først og fremmest økonomisk vækst. Det der er særligt vigtigt, er at afkoble økonomisk vækst med miljøforringelse. En af de måder man kan arbejde med dette i forhold til teknisk ledelse, er arbejdet med indkøb af reservedele eksempelvis. En anden og mere spændende vej, er at kigge efter virksomheder der kan understøtte Cirkulær Økonomi. Et af de områder hvor det er særligt relevant, er ved at kigge på virksomheder der arbejder i en Servitization model. Med servitization menes at maskinbyggeren ikke sælger udstyret men den ydelse kunden ønsker af udstyret. Et klassisk eksempel på dette er Philips, der ikke sælger lysarmaturer men derimod Lux. Et andet godt eksempel er fra servitize.dk hvor Bramidan A/S er gået fra at sælge pallepressere til nu at sælge en pallepresse service hvor de med fjernovervågning selv tilstandsvurdere udstyret og servicere når der er behov.
Der er mange fordele ved at kigge på servitization for udstyr. Set fra vedligeholdsafdelingens side så uddelegere man ikke kritiske kompetencer til en samarbejdspartner, der har helt styr på det. Da det er maskinleverandøren der ”ejer” udstyret har de stadig også en aktie i at holde udstyret i god stand. Da maskinleverandøren også kan holde maskindele i cirkulation i flere livscyklusser, har de yderligere en interesse i at holde dette i god stand. I bæredygtighedens navn sparer det på det materielle fodaftryk.
MÅL 9: BYGGE ROBUST INFRASTRUKTUR, FREMME INKLUSIV OG BÆREDYGTIG INDUSTRIALISERING OG UNDERSTØTTE INNOVATION
9.4: Inden 2030 skal infrastrukturen opgraderes og industrier retrofittes for at gøre dem bæredygtige, med mere effektiv udnyttelse af ressourcer og øget brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle processer. Alle lande skal handle ud fra deres respektive kapacitet.

For at forstå hvad der menes netop med dette mål, kan det være en fordel også at kigge på KPI’en målet skal ramme. I dette tilfælde så er 9.4.1 som hedder: ”CO2-udledning ift. værditilvækst”. Det betyder at vi taler om et effektiviseringsmål. Målet sigter på at gøre værdikæderne mere effektive og bæredygtige gennem innovation og nye teknologier. Dette mål ligger tæt op ad blandt andre: mål 7.3. Men ved dette mål kigger vi dybere ind i infrastrukturen.
Vedligeholdsafdelingen har to fokusområder her: For det første så er forsyningsinfrastrukturen en stor mulighed for mange virksomheder. Der er mange potentialer i at genvinde energi internt i virksomheden. Og der er også store muligheder i at skabe symbioser med andre virksomheder omkring. Flere lokale forsyningsselskaber har projekter i gang med hensyn til fjernkøling/varme osv.
Det andet fokusområde vil være intern logistik. Og direkte har vedligehold ikke den store indflydelse, men indirekte kan der gøres en forskel. For ligesom med det andet så kommer effektivitet og minimeret forbrug som en afledt effekt af høj pålidelighed. Derudover, kan man stole på udstyret behøver ikke at købe bufferkapacitet og/eller redundans. Ved højere gennemstrømning bliver effektiviteten pr. enhed også højere. Og…
Det var hvad vi ønskede gennem KPI 9.4.1.
MÅL 12: SIKRE BÆREDYGTIGE FORBRUGS- OG PRODUKTIONSFORMER
12.1: Det 10-årige Rammeprogram for Bæredygtige Forbrug- og Produktionsmønstre skal gennemføres, og alle lande skal tage handling, med de udviklede lande i spidsen, under hensyntagen til udviklingslandenes udvikling og kapaciteter.

Måske ikke så relevant direkte for vedligehold da det er et meget overordnet niveau. Der er dog en vigtig pointe i denne kontekst. Det er at påpege, at de fleste danske produktionsvirksomheder bruger mål 12, som deres fokusmål for verdensmålene. Og netop dette delmål 12.1, fortæller os at ’det 10-årige rammeprogram… (10YFP) skal gennemføres’.
Jeg har prøvet at dykke lidt ned i dette, og det kan meget vel være at jeg ikke kommet dybt nok ned. Men… som rammeprogrammet foreslår så skal enkelte regioner selv opbygge målene for det, og indtil videre har Danmark ikke nogen plan. Der findes dog nogle programmer udarbejdet af FN, men de er ikke særligt vendt mod produktion. De handler eksempelvis om bæredygtigt offentligt indkøb, bæredygtig turisme og forbruger undervisning. Vigtige emner, men ikke for fremstillingsindustrien. I regeringens handlingsplan for FN 17 verdensmål, står der heller intet om gennemførsel af denne plan. Så min konklusion på dette er det 10 årige rammeprogram ikke er i fokus i dansk kontekst.
12.2: Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer.

Som nævnt under mål 8 så er der mange ligheder i dette mål nummer 12 og mål 8. Det bidrager også til min pointe om at økonomisk vækst kommer ved en bæredygtighedsstrategi for driften.
I denne artikel under mål 8 lagde jeg fokus på bæredygtige indkøb og partnerskaber gennem servitization. Et yderligere fokusområde, som ligger under paraplyen af vedligehold og teknisk ledelse, er identifikation af spild. Dette begreb kommer fra lean værktøjskassen og referere til de 7(+1) spildtyper, som Taiichi Ohno ’opfandt’ for Toyota. Disse spildtyper har til opgave at minimere spild i produktionen og derved give en højere effektivitet. Det vil sige bedre udnyttelse af udstyret og mindre spild i form kassationer og ombearbejdning.
Set direkte fra vedligeholdsafdelingens synspunkt, så er det også et spørgsmål om at optimere vedligeholdsintervaller, så vi undgår undervedligehold, der leder til nedbrud af udstyr og spild af ’varer i arbejde’. Derudover undgå overvedligehold, der leder til overforbrug af reservedeledele og forbrugsvarer, såsom smøremidler og pakninger.
12.3: Inden 2030 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres.

Et af de emner der er mest fokus på i snakken om de 17 verdensmål er madspild. Jeg vil mene der er tre overvejende grunde til dette. Først og fremmest, er det noget alle kan relatere til. Vi oplever alle madspild i det daglige. For det andet, så virker det også så meningsløst at vi producere så meget mad for bare at smide det ud, når folk sulter, og det forarger. Og, ikke mindst nummer tre: Det er så håndgribeligt, at vi kan gøre noget ved det. I Danmark alene er madspildet på 700.000 tons mad om året. De største fraktioner af dette spild er i den primære produktion og i detailleddet. Men det betyder ikke at der ikke er noget at hente i forarbejdsningsleddet. Det anslås at andrage ca. 20%. Så ”gevinsten” her er 140.000 tons om året.
Der hvor vi kan gøre en forskel som vedligeholdsafdeling er, som i foregående afsnit, at minimere spildet i processerne. Det er åbenlyst at dette er primært gældende i fødevareindustrien, men det er også værd at påpege ingredienser i den pharmaceutiske og biotekindustrien som store kilder til resurseforbruget.
Der er lavet undersøgelser af spild som effekt af manglende vedligehold eller dårlig teknisk ledelse. Disse analyser anslår at der ligger et direkte tab (eller potentiale) på over 40 milliarder i den samlede danske industri. Derudover er der de indirekte tab af dette som beløber sig til ca. det samme beløb. Udfordringen med at implementere godt vedligehold er at resultater ikke viser sig umiddelbart. Horisonten er på omkring 1-3 år. Når det så er sagt er potentialet ikke til at tage fejl af. Apropos vores udfordring omkring madspild så vil et godt system for vedligehold resultere i 50-90% færre fejl og materialespild. Dette er naturligvis gældende for alle industrier.
En personlig grund til jeg finder madspild særligt vigtigt at få minimeret er den reelle omkostning ved fødevareproduktion. Det er først og fremmest ikke effektivt for den proces hvori spildet opstår, men når man så løfter sig lidt op og ser på hele værdikæden og den energi og de resurser der er lagt i det, så virker spildet helt enormt.
Eksempelvis kan det være det foder, der produceres på marken, som ender i maven på grisen, som bliver til kødet, der ender i pølsen, der til kommes i plastbakken og så bliver smidt ud, fordi forseglingen på bakken ikke er lavet rigtigt. Eller…
Hvad med fiskeren der forlader familien derhjemme for at tage på havet for at fange makreller, der forarbejdes og blandes med tomatsovs fra Syditalien kørt hertil af en chauffør der også er væk fra sin familie for at det ender i en affaldscontainer. Det virker absurd, men det sker desværre hver eneste dag.
12.4: Inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livscyklus, i overensstemmelse med de aftalte internationale rammer, og udledning til luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at minimere negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.

I vedligeholdsafdelingen er der berøring med mange kemikalier og farligt affald. Nogle af de åbenlyse er kølemedier, kølemidler og smøremidler. Derfor er der et naturligt ansvar for at disse ikke bliver frigivet til miljøet. Alt opbevaring skal naturligvis være forsvarligt og godkendt. Men derudover bør der også laves en risikovurdering for hvilke fejltilstande der kan opstå og hvordan man sikrer sig at det ikke sker. Sidst men ikke mindst skal man også have en beredskabsplan der kan stoppe og inddæmme evt. udslip. Og denne bør der trænes og undervises i.
Heldigvis bliver der brugt mange resurser på at lave løsninger der gør de produkter vi arbejder med mindre skadelige og giftige. Dog er alle stoffer skadelige i de forkerte koncentrationer, de forkerte steder.
12.5: Inden 2030 skal affaldsgenereringen væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.

Indsatsen for dette mål er afledt af 12.2 og 12.3. For spild i produktionen kan tit henledes til fejl i emballagen. Derfor er spildet både i form af produktet og emballagen. Derfor er det igen med et fokus på minimering af spild i produktionen og fokus på løbende forbedringer, der skal være med til at minimere spild af affaldsfraktioner.
Et specifikt punkt fra disse spildtyper, som er særligt relevant i denne sammenhæng, er optimering af omstilling af produktion og reduktion af ramp-up. Desto hurtigere man kan komme til at producere salgbare produkter, desto mindre spild. For at opnå dette bør man først og fremmest sikre, at der er en god standard for omstilling og opstart. Dette betyder også at formatsetuppet på en maskine er godt og ikke kræver for mange justeringer. Også selvom man mener man har gode processer så kan der altid være noget at hente i, at tro på at man kan forbedre sig.
MÅL 14: BEVARE OG SIKRE BÆREDYGTIGT BRUG AF VERDENS HAVE OG DERES RESSOURCER
14.1: Inden 2025 skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt reduceres, især forurening forårsaget af landbaserede aktiviteter, herunder havaffald og forurening med næringsstoffer.

Da der (forhåbentligvis) ikke er nogen der prøver at forurene havmiljøet med forsæt, er den største opgave her at sikre at undgå det sker. Opgaven består i lighed med mål 12.4 at identificere og mitigere risikoen inden skaden sker. Derudover også have et beredskab der hurtigt og nemt kan inddæmme udslippet.
14.3: Indvirkningen af forsuringen af havene skal minimeres og håndteres, bl.a. gennem øget videnskabeligt samarbejde på alle niveauer.

Den største andel af forsuring af havene kommer med optagelse af CO2 fra luften. Derfor er opgaven den samme som med mål 7, 8 og 12 at forbedre effektiviteten og minimere forbrug af fossile brændstoffer. Igen så er det mest effektive vi kan gøre er at producere produkter rigtigt første gang og sikre de bliver solgt og ikke smidt ud.
Konklusion
Alt i alt så har vedligeholdet 12 delmål (13 hvis man tager 12.1 med) at arbejde med. Heldigvis er der ikke meget der skal ændres i afdelingen før den har fokus på disse 12 delmål. For ret beset er det hvad vedligeholdsafdelingen har fået til opdrag fra starten. At støtte anlægsejere i at skabe en sikker, stabil og effektiv produktion.
Det der måske er det springende punkt her er, at set i det store regnskab så ville investeringer i vedligeholdet skabe store forbedringer. At skabe en høj effektivitet kan kræve store investeringer set relativt i forhold til det nuværende budget for afdelingen. Men når man ser på andelen af vedligeholdsomkostninger i forhold til COGS (Cost Of Goods Sold) så andrager de kun ca. 5% af de samlede omkostninger. Så selv et boost på 20% af budgettet vil kun andrage 1% af COGS.
Den investering vil dog hurtigt kunne betale sig hjem, hvis man sætter en god strategi og mål. World class vedligeholdsorganisationer har et omkostningsniveau på omkring 2% af COGS, primært grundet en mindre andel af reaktivt arbejde.
Nogle af de resultater man ville kunne opnå er:
- >50% færre fejl og mindre materialespild. Og derved mindre forbrug pr. produceret.
- >25% højere kapacitetsudnyttelse, hvilket udover at effektivisere produktionen også udsætter nye behov for kapacitetsudvidelse.
- Og ved at gå fra et reaktivt setup mod et struktureret og proaktivt vedligeholdssetup får man også en målbar bedre medarbejdertilfredshed, da stress og usikkerhed reduceres, og et mere sikkert arbejdsmiljø, da forebyggende arbejde er 5 gange mere sikkert end afhjælpende. Dette er også en del af den samlede CSR-agenda for virksomheden.
Så vedligehold kan klart gøre en forskel i forhold til bæredygtighedens agendaen, måske endda mere end man gik og regnede med. Og investeringen er hurtigere retur igen end antaget.