Vil du også have en mere bæredygtig produktion, så er her fem smutveje til at nå derhen. Det kan bruges om du vil påvise mål 12 af FN’s SDG eller arbejder du med global compact målene eller kigger du på den 3 dobbelt bundlinje eller, vil bare ret beset vil have en mere bæredygtig produktion. Så er her 5 hurtigt implementerbare råd du kan gå i gang med allerede i dag.  

1 – Vedligehold giver en mere effektiv produktion

Ved at have en god vedligeholdsplan, som sikrer en mere proaktiv attitude til vedligehold af udstyret, så hæver man effektiviteten på udstyret. Det betyder større flow og mindre spild.

Når man har en god og velimplementeret vedligeholdsplan, bliver perioderne med stop kortere, og langt de fleste mulige kritiske stop er helt elimineret. Når man har planlagt sit vedligehold, har man også mulighed for at planlægge det udenfor produktionstiden. Den mulighed har man ikke når det ikke er planlagt.

Så ønsker du en mere bæredygtig produktion, så få en effektiv produktion. Gør det ved at lave en god forebyggende vedligeholdsplan for dit udstyr.   

2 – Vedligehold reducerer stress og er mere sikkert

Når man har et godt vedligehold, så har man en plan, der vil fjerne utilsigtede og uplanlagte stop. Derfor ved man hvornår man skal udføre arbejdet og man ved hvilken opgave man går til. Med andre ord: Man er i kontrol! 

Hvis man derimod ikke ved hvornår udstyret bryder ned eller hvilket arbejde der skal udføres, leder det til stress, frustration og et dårligt arbejdsmiljø.

Ydermere så er det også mere risikabelt at udføre afhjælpende arbejde. Faktisk viser undersøgelser, at der sker op til 5 gange så mange ulykker når man arbejder afhjælpende som ved præventivt arbejde.

Så ønsker du at have et godt og sikkert arbejdsmiljø i din produktion skal du investere i vedligehold.

Det er socialt bæredygtigt.

3 – Bedre vedligeholdt udstyr bruger mindre energi

Maskiner der er velsmurte og godt vedligeholdte bruger mindre energi. Samtidig med at de også er mere effektive i forhold til udbyttet så kan det akkumulere til en stor reduktion.

Udover smurte bevægelige dele bruger mindre energi, er vel vedligeholdte og rengjorte overflader for varmeoverførsler også et godt sted at sætte ind, hvis man vil undgå spild af resurser i produktionen. Tænk her på eksempelvis; køl, ventilation og opvarmning.     

Godt vedligeholdt udstyr er også bedre sikret mod miljø ulykker og spild. Da regelmæssige inspektioner oftest vil opdage disse risikoer inden det bliver kritisk.

Så ønsker du en produktion, der har et optimeret energiforbrug og er miljømæssigt bæredygtig, bør du investere i dit vedligehold.

4 – Vedligeholdt udstyr forlænger levetiden

Nyt udstyr og nye maskiner er også nye investeringer og brug af resurser. Det er nye materialer op af jorden og det er mere energiforbrug. Vedligeholder man sit udstyr godt kan det holde længere og man får mere udbytte af det i den levetid man har maskinen.  

Kan man også opgradere på eksisterende udstyr og holde udstyr og materialer i cirkulært flow, har man i virkeligheden introduceret cirkulær økonomi på sin fabrik. Om ikke andet introduceret mindsettet.

Bruger man The Ellen MacArthur foundation’s sommerfugle model og ser på højre side af modellen i det der kaldes den tekniske sfære, så ser man at jo mindre cirklerne er, desto større er værdien for at genbruge. Og den mindste cirkel er vedligehold af udstyret. Det er med andre ord den bedste forretning at vedligeholde sit udstyr.  

Et billede, der indeholder tekst, kort

Automatisk genereret beskrivelse

https://www.ellenmacarthurfoundation.org/circular-economy/concept/infographic

Så ønsker du at introducere et ’cirkulær økonomi’ mindset omkring dine fysiske assets så kan du starte med at investere i vedligehold.        

5 – Vedligehold reducerer omkostningerne

Så har du en maskine der performer godt og med høj yield, og dine medarbejdere er glade og sikre. Hvis du så samtidig har minimeret energi spild og optimeret på forbruget og alt i ait får det fulde ud af dine aktiver i deres totale levetid. Så har du også en økonomisk bæredygtig fabrik.

Så smutvejen er, at du kan få alt dette ved at fokusere på én ting: Et godt vedligehold!

Ved at fokusere på et emne vil de afledte effekter komme med som ’bonus’. Denne idé kommer fra bestseller bogen ”The Power of Habit” af Charles Duhigg og bliver benævnt som ”a keystone Habit”. Jeg kan klart anbefale bogen. Måske endda som en idé til sommerferien.

Join the Conversation

1 Comment

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: