Hvorfor have en strategi for vedligehold

Om du bare er dig selv eller en del af en stor international koncern så kan du drage fordel af at have en strategi. Men hvorfor i det hele taget have en strategi og hvad får du ud af det.

Hvad er en strategi  

Til at starte med så lad os slå fast hvad en strategi er i denne blog. Der findes mange modeller og beskrivelser men jeg bruger den nedenstående model og beskrivelse i denne kontekst. Modellen beskriver at vores overordnede formål med ledelse er at afstemme eller ensrette indsatsen, og det gør vi med følgende:

Vision: Formålet. Hvorfor er det vi gør hvad vi gør?

Mission: Målet med det. Hvad ønsker vi at opnå? hvor skal vi hen?

Netværket: Resurserne. Hvem/hvad skal der til?

Strategien: Vejen derhen. Hvordan gør vi det?    

Jeg har lavet en lille ændring til Professor Watkins model, ved at ændre det han kalder ”alignment”, til ’at sætte retning’. Det har jeg gjort fordi det lyder bedre på dansk og fordi det er det vi i overført betydning prøver at opnå. Vi sætter en retning alle gerne skulle gå i.

For at konkretisere begreberne lidt ville jeg gerne sætte et billede på, som jeg synes visualiserer det bedst. Forestil dig en lang sejltur. En jordomsejling eksempelvis.

For at dække hele modellen:

Vision: hvorfor gør man det så? De fleste gør det for at få nogle oplevelser og for at teste sig selv.

Mission: Det er det konkrete. Det kunne være at sejle Jorden rundt på 2 år. Det betyder meget for din strategi hvad du vælger som mission. Ændrer du for eksempel missionen til at sejle Jorden rundt hurtigst muligt giver det dig en helt anden strategi. Resurserne i form af båd og mandskab ville være noget helt andet, ruten vil være en an og så videre.

Netværket: Resurserne er vigtige. Hvilken båd, og hvilke kompetencer skal der til. Og hvad koster det? og…

Strategien: For man kan ikke bare begynde at sejle og så regne med at man er tilbage efter to år. Først og fremmest skal man lave en rute. Hvor skal man sejle til og hvordan.

Hvis dit formål nu var at komme hurtigt rundt om Jorden, så sejler du så langt sydpå du kan komme, og så tager du østpå. Vil du derimod have en så behagelig tur på 2 år, så tager du sydpå til du rammer passatvinden og så sejler du vestpå. Men hvornår skal du dreje, nogen tager til helt til Kap Verde, andre tager over Atlanterhavet fra De Kanariske Øer. Og hvor skal man rejse til i Karibien. Hvornår er det bedst at sejle over og hvad skal man være opmærksom på. Alt dette er svært at gætte sig til og samle op ved bare at læse fakta om stederne, vejr og havet.   

En god måde få svar på disse spørgsmål er at gøre brug af erfaringer og strategier andre har brugt for at komme rundt på to år. Heldigvis findes der en masse bøger og artikler fra andre langturssejlere.

Denne taktik kan du også bruge for at komme i gang eller i mål med din strategi for Vedligeholdet. Det er måske derfor du sidder med denne bog, som netop er en samling af optimerede værktøjer og afprøvede taktiker til at komme i mål med din mission!

Hvorfor have en strategi

Den overordnede årsag, som sjældent bliver nævnt er, at det er nemmere!

Det er meget nemmere at opnå noget, når man har sat sig et mål og har tegnet rute derhen.

Det er meget nemmere at være effektiv, når formålet er klart og vejen er vist.

Det er meget nemmere at fortælle hvad man vil og hvor man er på vej hen, når man har skrevet det ned og kan vise det.

Det er meget nemmere at få folk til at ”pege i samme retning”, når de kigger mod et mål.  

Hvorfor denne strategimodel?

Denne model er bygget op fra kendte paradigmer og værktøjer fra Operational Excellence, Lean og Asset Management. De er afprøvet og der er høstet erfaringer sammen med nogle af Danmarks største virksomheder såsom LEO Pharma, Chr. Hansen og Novo Nordisk. Der er kontinuerligt arbejdet med optimering af værktøjerne og lært når der er begået fejl. Denne model og de værktøjer der indgår i den, er kogt ned til det nødvendige og mest pragmatiske. Elementerne i denne strategi er implementérbare, og du behøver ikke er være i mål med resultaterne af det før du kan gå videre. Praktisk betyder det eksempelvis at du ikke behøver at have ændret din OEE fra 65% til 80%, som kunne være dit mål med at bruge det. Det du skal have gennemført, er et OEE-værktøj implementeret, standardiseret og stabiliseret.

Modellen

Dette strategioplæg er bygget op som en side på en Rubiks terning. 

Jeg har bygget metoden op i 3 lag og 3 kolonner.

De tre lag er tænkt som niveauer for implementering og dem kalder jeg: det grundlæggende lag, det forbedrende lag og det optimerende lag.

De tre kolonner er specifikke områder med forskellig fokus. De går igen gennem de forskellige lag. De tre fokusområder er: Afhjælpende vedligehold, forebyggende vedligehold og vedligeholdssystemer. Se modellen nedenfor.

Jeg har skrevet bogen ’Den Gode Vedligeholdsstrategi’. Denne bog er gennemgangen af de ni felter igennem 3 afsnit. Et afsnit for hvert niveau.

Første skridt?

Enhver rejse starter med det første skridt. Men ligesom det kræver et mål med en strategi for at kunne finde derhen. Så kræver det også at du kender dit udgangspunkt for at kunne sætte en ”kurs”. Så det første skridt må være at finde ud af hvor du står nu.

I denne kontekst kaldes det den strategiske position eller strategiske ståsted.

Der findes mange måder hvorpå vi kan finde dette ståsted. En vej og et af vores værktøjer er Gap analysen. I Gap analysen tager vi udgangspunkt i de 9 punkter fra vores strategiske Rubiksterning og spørger ind til modenhed i forhold til en fuld implementering af emnet. På baggrund af dette kan man nu lægge sin plan for hvor man skal hen. Sætte sin kurs om du vil. Se blogindlæg #23 – Den strategiske position.

God rejse!

Join the Conversation

1 Comment

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: