I dette, det strategiske aspekt af Teknisk Ledelse er perspektivet igen fra vedligeholdsafdelingen. Når det så er sagt så er det meget fokus på den overordnede pålidelighed af fabrikken. Det man med andre ord også kan kalde Operational Excellence.

Selvom man oplever at der bliver peget på vedligehold som ansvarlige for den manglende pålidelighed på udstyret, så viser undersøgelser at den største bidrager til nedetid er ingeniør/projektafdelingen, hvor medfødte designfejl og udokumenterede og ikke kontrollerede ændringer og modifikationer, skaber problemer. Denne del andrager 22% af den samlede stoptid.


Vedligeholdsfunktionen har 17% af denne ”kage”. Og kommer naturligvis fra nedetid grundet under vedligehold og havarier. ”Hvorfor får vedligehold ikke bare fikset det og udført vedligeholdet til tiden?” Først og fremmest så skyldes det at vedligeholdsafdelingen bliver set på som et cost center og her kan der spares. Derfor er vedligeholdsafdelingerne presset for menneskelige resurser og økonomiske. Dertil er det blevet påvist at, i gennemsnit så går op imod 40% af afdelingens tid med andre opgaver end der er pålagt afdelingen. Dette er f.eks. At bidrage med resurser til underfinansierede CAPEX-projekter, støtte til produktionen evt. til omstilling og støtte til facility management og ”pedelarbejde”.

Tallene samlet op i en større undersøgelse mellem 1985 til 2015 og er i denne kontekst taget fra artiklen ”Maintenance is not really the problem” skrevet af Keith Mobley og udgivet i Uptime August 2016.  

Hvis man kigger på hvad det koster at lave et produkt, så er et godt måltal COGS (Cost of goods sold). I veletablerede produktionsvirksomheder vil vedligehold andrage op til 5% af COGS. Hvis man har en optimeret vedligeholdsorganisation, ville dette kunne blive så lavt som 2%. Derfor er det måske ikke her man skal vælge at spare, da det har lille effekt på de samlede omkostninger og derved også på bundlinjen. Men da vedligeholdet faktisk i høj grad støtter de store omkostninger af COGS, bør man måske nærmere investere heri.

I afsnittet omkring projektledelse nævnte jeg at man bør investere i, og sikre at man overdrager projektet korrekt og idriftsætter hensigtsmæssigt. Som påpeget i afsnittet ovenfor så er 22% af stop afledt af designfejl og uhensigtsmæssige installationer. Derfor bør man inddrage vedligehold tidligt i projekterne. De vedligeholdsmedarbejdere der kender udstyret kan bidrage med meget viden i forhold til kendte fejltilstande, vedligeholdsbarhed og fysisk design, og ville kunne spare meget ved at rette det til i idéfasen og ikke først når det er blevet til stål og mursten.

Hvorfor vedligehold og alle dets fortræffeligheder bliver negligeret kan være svært at sætte to streger under og der er sikkert mange årsager til det sker. En af dem jeg har set oftest på min vej er prioritering. Man har en lang pipeline af mulige projekter og af forskellige årsager bliver strategien for en pålidelig drift valgt fra eller lagt langt nede i pipelinen. Og her er en af grundene måske at man ikke ved hvordan man skal gribe det an. Hvis det er tilfælde kan man kigge på opslaget om vedligeholdsledelse for inspiration 😊.

https://stenderuppedersen.dk/2020/03/23/08-tl-vedligeholdsledelse/

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: