#11 – TL – Energiledelse (Part 2)

Se omkring målere, analyser og rapporter i Part 1 af dette opslag

Forbedringer      

Der findes i min verden 3 overordnede forbedringstyper: anlægsforbedringer, procesforbedringer og adfærdsændringer.

Adfærdsændringer

For at starte med den sidste, så er dette en måde man kan opnå hurtige forbedringer uden store investeringer. Det kræver dog en del fokus. Adfærdsændringer læner sig også op ad procesforbedringer, da det oftest er de ansattes mangel på at følge de gældende procedure det kan halte lidt med. Et eksempel på dette jeg er stødt på mange gange er åbne porte mellem ventilerede og/afkølede rum. Lysten til hele tiden at skulle lukke en port når man jo kommer tilbage om 5 minutter er begrænset. Derfor ender rum eller sluser ofte med at skulle nedkøle, affugte eller ventilere langt større områder end tiltænkt. Nogen gange hele verden 😊 hvis porten er en skalåbning ud til den fri natur. Adfærdsændringerne støder vi også på når vi bliver bedt om at: ”slukke lyset efter os” eller ”luk for vandet når vi børster tænder”.

Procesforbedringer

Som i adfærdsændringer ovenfor, så er det, at sikre sig at de energioptimale løsninger er på plads. Det er også, at kigge på selve processen og kigge efter spild. For eksempel: Er der proces trin der er unødvendige eller er der parametre der er sat arbitrært og kan de justeres?  Eksempelvis, hvorfor er temperaturen i en proces sat til 3 grader hvis kravet er 3-8 grader. Eller hvorfor er luftudskiftningen i et rum ti gange hvis kravet er 5-10 gange. Og så videre…

Der er rigtig meget at hente på proces forbedringer og der behøver ikke koste det store. Det er dog vigtigt at bruge tid på at risikovurdere sine forbedringstiltag, således, at de ikke har betydning for kvaliteten. 

Fysiske forbedringer

De fysiske tiltag er ofte også de tiltag der har den største omkostning, da man ofte ender med at skulle udskifte, eller installere noget. Man kan starte i det små. Har man energistrømme som man kan minimere spildet på. Det kan man gøre ved at udbedre lækager og isolerer tanke, rør mm. hvor der er en temperatur differens mellem medie og omgivelserne. Derefter kan man kigge varme og kulde strømme og undersøge om der er energi tilovers man kan udnytte i et andet flow. Start med de strømme hvor der er noget at hente.

Det kan være en god idé at lave en businesscase på sin forbedring således at man får størst effekt for sin investering. Det gør også at man kan sammenligne de enkelte forslag op imod hinanden og prioritere dem. Og som nævnt tidligere så bør sætte i gang i god tid, da fysiske investeringer og opgraderinger kræver tid at planlægge, installere, idriftsætte og så tager det også tid før forbedringen slår igennem.     

Regler og standarder

På verdensplan og i forskellige brancher, arbejdes der med flere standarder. I Danmark er det dog primært ISO standarderne der arbejdes efter. Deres primære formål er at sætte rammerne op, som man kender det fra eksempelvis ISO9001 kvalitetsledelse. De to standarder der er i spil i forhold til energiledelsen er ISO 14001 Miljøledelse og 50001 Energiledelse. I 14001 standarden arbejder man med hele paletten af miljø. Så her taler vi både vand, lugt, støj, genanvendelse og energi mm. Det betyder konkret i forhold til energi, at skal man godkendes efter 14001 så skal man have en plan for energigennemgang. Hvis man derimod arbejder for en certificering mod ISO 50001 så vil man også skulle lave planer for forbedringer og have en større organisation omkring sin energiledelse.

Udover at man kan lade sig certificere for en standard er der også regler der skal overholdes. Der er mange regler og forordninger, og jeg har ikke i sinde at gennemgå dem alle nu, men en særligt synes jeg er vigtig. Det er kravet til Energisyn for store virksomheder. Det er et krav der udspringer fra EU’s energieffektivitetsdirektiv (EED) fra 2012, og som fortæller at alle store virksomheder pr. dec. 2015 skulle have foretaget et energisyn og derefter skal der ske et syn hver 4. år.

I Danmark er dette implementeret via bekendtgørelse 1146 af 2019. Der siger at alle store virksomheder defineret ved enten at have over 250 medarbejdere eller en omsætning på mere end 50 millioner € skal udføre et energisyn og indrapportere dette til Energistyrelsen. Der er dog desværre ikke noget krav om at man skal lave en plan for eller implementere forbedringstiltagene i energisynsrapporten.