#10 – TL – Energiledelse (part 1)

Dette er et område som bliver mere og mere aktuelt. Da der kommer mere fokus på reduktion af CO2 udledningen. Der har for større virksomheder været et krav om energisyn længe, men energiledelse burde for produktionen være på agendaen hele tiden. Da det jo er et spørgsmål om at effektivisere og derved ”bundlinjeoptimere”. Det har også effekt på toplinjen, da forbrugere/kunder efterspørger bæredygtighed. Til sidst så kan det også have positiv effekt værdien af selskabet, da undersøgelser viser at op imod 7/10 investorer efterspørger ”grønne profiler”.    

Energiledelse består af tre overordnede elementer: målere, rapportering og forbedringer. Der er forskellige tilgange til løsninger og der er mange gode folk derude der kan hjælpe til udførslen.

Målere

I energiledelse skal man have styr på sit forbrug. Hvor bruger man energi og hvilke signifikante forbrugere har vi. Hvor kan man måle? Du har muligheden for at bruge de tal du allerede får fra din hovedmåler eller afregningsmåler. Det skal dog bemærkes, at ønsker du at få tallene i real tid, så vil den bedste løsning at gå igennem en 3. parts løsning. Disse 3. partsløsninger kaldes  EMS (Energy Management System) løsninger, der giver dig alle nødvendige analyser og rapporter (alt efter aftalens indhold). Du kan også installere målere på enkelte stykker udstyr og måle derfra. Fælles for alle løsninger hvor du selv vil måle er at det kræver at du skaber en infrastruktur som data kan fungere/transporteres i. Derfor gælder det med denne type data management system, som med så mange andre, at man skal tage stilling til hvilken platform/infrastruktur/applikation man vil investere i.

Min anbefaling er at man bruger lidt tid på at finde ud af hvad man ønsker at måle, nu og i fremtiden, og derefter finder den løsning der er rigtig for jer nu og senere. Det gælder både når man driver det selv, eller man får Platform-as-a-Service eller Software(aaS) osv.  

Analyser

Hvad vil man gerne vide i sin energiledelse? Først og fremmest vil vi gerne vide hvad vi bruger af energi, strøm, damp og fjernvarme eksempelvis. Dernæst vil vi også gerne vide hvor vi bruger vores energi. Det vil vi fordi det jo kan hjælpe os med at fokusere vores indsats. F.eks. er der ingen grund til at starte med lave store projekter for at udskifte lyskilder, hvis vi kan se at 60-70% af energiforbruget ligger i produktionsprocessen, eller på kølelagre mm. Så har vi mulighed for at gøre den største indsats der og få mere for vores investering.

Har vi muligheden, så giver det mening at holde det op imod en enhed, så vi kan bestemme vores energiforbrug ud fra hvor meget vi afsætter og ikke et absolut tal. Så har vi enheden MWh/pr. ton eller lign. Hvis vi ikke opstiller det relativt til produktionen, vil en mindre produktion jo resultere i bedre energi tal.

Der er dog en del forudsætninger man bør have på plads før man sætte sine analyser op. Man bør kigge på hvor bredt man måler i værdikæden, tager man eksempelvis indgående og udgående logistik med i energiforbruget, eller hvad har man en stor andel af sin produktion, der foretages kontrakt producenter og deres forbrug ikke måles med i analysen, bør deres produkt så tælle med osv. Derfor bør man have styr på disse forudsætninger og mange flere før man går i gang.

Rapporter

Resultatet af vores analyser skulle gerne være rapporter der fortæller hvor vi står og hvad vi bør arbejde på. For at få en udvikling af vores energieffektivitet bør der ligge baseline for vores energiforbrug. Da der oftest er store udsving i det samlede energiforbrug over året, bør man sammenligne tal fra sammenlignelige perioder. Et forslag kunne være at have løbende 12 måneders måling. Det er også muligt at bruge regressionsanalyser, der fjerner en faktor såsom vejr, og man derfor arbejder udelukkende med effekten fra produktionen.

På baggrund af sin baseline kan man nu holde sine målte tal op imod, og se sin effektivitet. Når man kan vise sine rapporter kan man derefter sætte sine mål. Eksempelvis: ”Vi ønsker at reducere vores energiforbrug med 20% på baggrund af vores baseline i 2020, inden år 2025”. En lille bemærkning til dette er at man bør sætte sig delmål inden det store mål ellers kan man ende med en stor udfordring i slutningen i perioden. OG da forbedringer oftest har en lang horisont før man ser effekten bør man være ambitiøs allerede fra starten. Hvis man ønsker andre mål, såsom CO2 udledning kan man holde det op imod sine energileverandørers energi mix, og derved få et resultat.

Til sidst bør det lige nævnes at man i mange tilfælde bør afholde sig fra benchmarking, selv i lignende brancher eller industri. Da det jo kræver at man arbejder ud fra de samme forudsætninger, som beskrevet ovenfor. Det skal dog ikke afholde fra lidt sund konkurrence på at være bedre end de andre. Sæt i gang!