I ledelse af teknisk udstyr er en stor del af opgaven at sikre at udstyret holdes i god operationel stand. Det sikrer en høj pålidelighed og derved høj oppetid på udstyret. For at få dette, bør man arbejde med et fokus på forebyggende vedligehold. Altså sikrer at man opretholder funktionen før den fejler, og ikke reaktivt.

Dette kan man gøre konkret ved at have en god vedligeholdsplan, der indeholder de forebyggende opgaver og det der skal til for at udføre dem. Det der skal til er reservedele, specialværktøjer og resurser (interne og eksterne). Da man har mange anlæg, mange reservedele og mange resurser i en virksomhed kan der med fordel benyttes et struktureret system for dette ofte leveret af en 3. part. Dette kaldes vedligeholdssystemet eller CMMS (computerized maintenance management system), nogen kalder det også et EAM (Enterprise Asset Management system). Dette system skal fodres med data og disse skal holdes opdateret. Når det er gjort, har man så et system, der kan hjælpe med at planlægge vedligeholdet, holde styr på resurser, sikrer reservedelsbeholdning, lave rapporter for arbejdet, registrerer nedetid og havari og derved give et overblik over hele anlægsregisteret. Systemet er ofte bygget op omkring anlægsregisteret og man kan derfor også bruge det til en overskuelig adgang til relevant dokumentation for udstyret. Men et CMMS er et værktøj, så det kræver at man aktivt bruger det og holder det vedlige for at få brugbare resultater.  

Vedligeholdsledelse er også ledelse af mennesker. Der er i vedligeholdsorganisationer som regel både ledelse af interne medarbejdere, men i mange tilfælde også en høj grad af opfølgning og ledelse af eksterne samarbejdspartnere. Disse samarbejdspartnere kan støtte i specialopgaver, der kræver ekspertviden eller kompetencer. De kan hjælpe med standard serviceopgaver, der udføres i virksomheden. De kan også assistere i udviklingsprojekter både på det fysiske udstyr eller i organisationen.

Hvordan gør vi det?

I Stenderup Pedersen arbejder vi ud fra en model, der er bygget op som en terning, ja faktisk ligesom rubiks terningen. Altså 3 x 3 x 3 sider, eller i alt 27 enkeltstående terninger. Hver tegning repræsenterer et område af teknisk ledelse vi kan hjælpe med. Vi har delt det op så horisontalt har du niveauerne. Så i bunden er der det grundlæggende. Det er de områder der dækker det fundamentale, altså fundamentet at bygge på. Det er også de områder som også er mest vedligeholdsspecifikke.

Det næste horisontale lag er det vi har kaldt det forbedrende niveau. Det gør vi som en ”homage” til LEAN tankegangen. Da mange af emnerne her er værktøjer man også ser i Leanværktøjskassen. Grunden er at vi ønsker at arbejde med det ligesom man gør i LEAN/TPM. Få procedurerne eller standarderne på plads og arbejd så derefter med forbedringer.

Det tredje horisontale lag er det optimerende lag. I dette lag arbejder vi med at blive endnu mere proaktive. Vi arbejder også med at optimere arbejdet. Da sidstnævnte i særdeleshed er en lang rejse, så hjælper vi med at tage hul på denne rejse tidligere i processen.

De vertikale skiver i terningen er delt op i de 3 hovedgrupper vi ser, når man ser Teknisk Ledelse fra en vedligeholdsafdelings perspektiv. De tre områder er:

Afhjælpende vedligehold. Altså hvordan arbejder vi med at reducere det afhjælpende vedligehold på vores fabrik/site.

Den næste skive er forebyggende vedligehold. Hvilke værktøjer arbejder vi med for at blive mere proaktive på vedligeholdssiden.

Den sidste kolonne er vedligeholdssystemer eller vedligeholdsledelsen. Hvilke overordnede processer bør man have styr på for at udvikle sit vedligehold. Det er her at, eksempelvis implementering af CMMS ligger.

Nu har vi kigget på én flade på terningen. Går vi i dybden på terningen finder vi så de enkelte værktøjer.

Der findes mange modeller og geometriske figurer til at visualisere en samlet vedligeholdsstrategi. Det er alle gode modeller der har meget med i udviklingsrejsen. Grunden til at jeg har udviklet og arbejder med denne model er at den giver et simpelt overblik i de 9 kasser der er på den ene side. Det er nemt at visualisere og kommunikere. For eksempel behøver man ikke vide meget om vedligehold før man forstår at man overordnet ønsker at eliminere reaktivt eller afhjælpende vedligehold, man ønsker at promovere forebyggende vedligehold og at det kræver nogle ledelsessystemer at gøre det. Så på den måde bliver vedligeholdets strategi forståelig for alle i organisationen.    

Join the Conversation

2 Comments

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: