Hvor skal man begynde? Når man har haft så meget succes som Lakrids by Bülow har haft siden opstart i 2007 så er der mange processer der skal i gang. Således også vedligehold… men hvor skal man begynde.  

Vedligehold er ikke det første man tænker på…

Når man vil starte en lakridsfabrik og imperium, er det smage og processer man overvejer. Rent praktisk er det supply chain og logistik, og måske lidt maskiner for at udvide sin kapacitet. Vedligeholdsledelse står ikke først for. Nu er der gået godt og vel 10 år med succes og man har opbygget stor portefølje af superlækre produkter og flyttet fabrikken til større faciliteter og kontinuerligt udvidet. Man kan sige at lakrids eventyret vokser men den fysiske fabrik er ved at konsolidere sig i sine rammer. Så hvad gør man når man ønsker at levere endnu mere lakrids, men ikke bare kan bygge nyt. Man søger at optimere effektiviteten, så man kan forskyde nye investeringer og få mest muligt ud af sine aktiver. Et af de områder man kan effektivisere er vedligeholdet, men hvor skal man begynde?

Hvor skal man begynde

Stenderup Pedersen blev kontaktet af Lakrids by Bülow for at sparre omkring hvad der skal til for at komme i gang. Og efter en god dialog omkring SP’s model (se blogindlæg om vedligeholdsledelse https://stenderuppedersen.dk/2020/03/23/08-tl-vedligeholdsledelse/) så blev der valgt et pilotprojekt med en pakke linje som første projekt. Det havde til hensigt at vise at forebyggende vedligehold giver større effektivitet og gør hverdagen nemmere både for vedligeholdsafdelingen og operatørerne på linjen. For at komme i mål med det, blev Stenderup Pedersen’s produkt ”Den Gode Vedligeholdsplan” valgt. Dette produkt har med udgangspunkt i en workshop, til hensigt at udarbejde eller optimere en vedligeholdsplan med afsæt i de kendte fejltilstande på linjen. Man kan kalde dette produkt ”en pragmatisk tilgang til RCM analysen”.

Workshoppen

Ved at have en god forberedelse lykkedes det at gennemgå hele linjen på bare to dage. ”Jeg skal være den første til at indrømme at det er hårdt at drive sådan workshop, men tiden er vigtig og man kan ikke fjerne nøglepersoner fra gulvet længere end højst nødvendigt” fortæller Henrik Pedersen, der var konsulenten for SP på workshoppen. ”Når man gør det samlet over to dage som her så er folk med og fokuseret og de skal ikke opfriskes når de kommer igen efter en længere periode væk, det gør at man kan være yderligere effektiv”. Derudover tilføjer Nick, der er maskinmester hos Lakrids by Bülow ” Der var en super dialog om tingene og en god styring af workshoppen. Cases, som skulle forklare konteksten af materialet var gode og blev drevet af praktiske erfaringer”.

Hvad var resultatet

Efter to hårde dage med workshop blev den opsamlede viden analyseret og det resulterede i 105 nye vedligeholdsopgaver, der stammede fra 85 analyserede fejltilstande. Derudover blev der sat et nyt anlægshierarki op, der kan bruges som skabelon for et samlet hierarki og tagnummer struktur for fabrikken. Der blev derudover registreret 27 observationer i forberedelsen og i workshoppen, der ledte til 13 konkrete forbedringstiltag. Dette var både indenfor procesoptimering, sikkerhed og energioptimering.

” Alle deltagere virkede til at synes godt om processen og måden det blev gjort på. Alle har taget meget af viden til sig” tilføjer Nick afslutningsvis. Det bekræfter Emil der er Operatør på linjen og med på Workshoppen: ” Super godt, at få nye øjne på tingene, og mange gode forslag!”.      

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: