Kan du gøre noget i dag for at gøre dit arbejde lettere i morgen? Vi så ikke Corona krisen på forhånd, men nu ved vi, at vi står over for forandringer. Så kan du vise ’rettidig omhu’ og handle proaktivt for fremtiden i dag.
Jeg har læst Finansministeriets notat som de kalder ’Scenarier for dansk økonomi i lyset af Corona virus’. Det fik mig til at tænke lidt over hvordan den nye virkelighed ser ud for dig i produktionen, og så fik det mig til at tænke over hvad der kommer til at ske ’efter Corona’. Uanset hvilket scenarie vi ser frem i, vil der komme til at ske ændringer. Ikke mindst, hvad kan vi gøre noget nu, der kan hjælpe til at være bedre rustet.
I notatet stiller ministeriet 3 scenarier op for hvad der kommer til at ske. En hurtig genopretning, et lidt længere varende og en lang genopretning. Jeg har valgt at gå videre med de to ydre scenarier.
Hurtig genopretning
Fra notatet: ”En del af produktionstabet i første halvår vil kunne blive indhentet efterfølgende…”
Ved hurtig genopretning for vi hurtigt gang i værdikæderne igen, men lagre er kørt ned. Derfor skal der genopfyldes, både internt og hos kunderne. Der kan virkelig komme tryk på og man kan tale om en ketchupeffekt. Det vil betyde at hen over sommeren og længere ind i 2. halvår vil der være et ekstra stort behov for kapacitet.
Virksomheder har haft forskellige udfordringer og håndteret dem forskelligt. Nogle har lavet forskudte produktionshold og andre har måtte fritstille medarbejdere. Uanset hvordan din verden ser ud nu, så vil sommeren blive udfordret af at folk gerne stadig vil på sommerferie og derfor vil der gennemsnitligt være en mindre arbejdsstyrke til rådighed.
Det betyder at vi står overfor produktionsplaner, der bliver meget pressede og mindre fleksibilitet i forhold til at sætte flere skift på udstyret. Derudover sker det også at vedligehold bliver udskudt flyttet som effekt heraf.
Lang genopretning / afmatning
Fra notatet: ” …Andre igen er i høj grad ramt gennem svækket efterspørgsel fra udlandet (fx industri og hoteller) eller problemer med forstyrrede værdikæder og manglende leverancer til produktionen…”
I den anden grøft kigger vi på en afmatning af markedet i lang tid. Behovet bliver mindre og priserne bliver pressede. Vi står med for meget kapacitet og derved en lavere produktivitet. Dette gør at COGS (cost of goods sold) stiger og vi bliver presset på vores bundlinje.
Hvad kan man gøre
I min baggrund fra A. P. Møller – Mærsk, fik vi tudet ørene fulde af ”intet tab bør ramme os, som kan undgås ved rettidig omhu” Citat A. P. Møller. Vi kunne ikke undgå Pandemien, men vi står nu i en situation hvor vi ved der kommer en forandring. Så hvad kan vi gøre nu for at komme hurtigt tilbage?
Både når vi taler scenariet for hurtig genopretning, hvor der kommer gang i kedlerne, eller vi taler afmatning, så er en del af løsningen på produktionslinjerne, en højere effektivitet.
Højere effektivitet giver mere kapacitet på den samme linje og derfor mere produkt.
Højere effektivitet giver mindre spild og derved en lavere COGS.
Jeg ved at dette måske er lidt banalt og måske lidt ”fortegnet”, men jeg prøver at etablere en pointe. Så…
Hvordan kan man uden at lave de store investeringer hæve effektiviteten på linjen?
Her er 3 værktøjer du kan arbejde med lige nu, eller begnde at tænke over hvordan du skal få dem implementeret.
- Flytte indre til ydre tid. Det vil sige minimere stoptid af maskinen ved at lave rengøring, vedligehold eller inspektioner udenfor maskinen. Dette giver også mere ro når man arbejder med opgaven og bedre ergonomi da man kan stå ved sit arbejdsbord og udfører det.
- Sikre at forebyggende vedligehold er ’up to date’ så man ikke får uplanlagte stop i produktionen. Det er også langt mere sikkert at udføre vedligehold præventivt kontra afhjælpende, faktisk op til 5x viser undersøgelser.
- Fokus på omstillinger. Hvor meget tid bruger du på rengøring og omstillinger? Mit råd er ikke at lave større batches! Men se om du kan strukturere dine ordre så du undgår eller minimere rengøringer og arbejd så på processen for omstillingen. Kan du gøre noget allerede i dag for at reducere omstillingstiden? En 5% reduktion kan måske ikke redde forretningen alene, men det kan være det giver det luft der skal til at lave den næste forbedring og så den næste…
Så hvis du ikke ved hvad du kan gøre for at sikre dig til en ny virkelighed, så er der i hvert fald disse 3 eksempler at gå i gang med. Og har du brug for at sparre om hvor du skal starte og hvordan kan du altid bare ringe eller skrive til mig.
Læs i øvrigt notatet her: FM Notatet