Artikel – Optimering af ny færdigpak linje i Pharma produktion
Når man har en nyere linje og ønsker en mere relevant og tilpasset vedligeholdsplan, hvad gør man så? På Novo Nordisk i Hillerød brugte de ”Den Gode Vedligeholdsplan”
Better safe than sorry
Når man sætter en ny linje i drift i en farmaceutisk produktion, er ingenting overladt til tilfældighederne. Naturligvis slet ikke på Novo Nordisk’s nye færdigpak linje i Hillerød. Efter cirka et års drift, var det nødvendigt at kigge på om den vedligeholdsplan, fra leverandøren og projektet, ikke kunne optimeres med den viden om driften man havde tilegnet sig over perioden. Ledelsen kunne se der var potentialer for optimering her. Derfor tog Kenneth Madsen (Director i produktionen), fat i Henrik Pedersen fra Stenderup Pedersen.
Valg af leverandør
”Jeg har tidligere arbejdet med Henrik og kender hans faglighed indenfor vedligehold. Derfor ringede jeg til Stenderup Pedersen for at høre om de kunne hjælpe os.” siger Kenneth. ”Jeg var ikke i tvivl omkring at vi kunne optimere på vedligeholdet på linjen” tilføjer Henrik. ”Det krævede dog at jeg fik så megen viden ud af medarbejderne som muligt, for at få et godt billede af situationen. Hvis det ikke skulle taget meget lang tid, blev det nød til at blive gjort struktureret” fortsætter Henrik.
Opsamling af viden

Billede fra workshoppen, åben dialog og god stemning
Processen, der blev valgt til at optimere vedligeholdsplanen med, kalder Stenderup Pedersen ”Den Gode Vedligeholdsplan”. Selve metoden er opbygget omkring en workshop og benytter tankerne fra RCM[1]. Selvom linjen på Novo Nordisk er ret stor og kompleks, så varede workshoppen kun 3 dage. Der er to grunde til dette. For det første kræver det et stramt fokus på opgaven, som kommer med en god facilitator i workshoppen. Dernæst god forberedelse fra start. Supporter Mads forklarer: ”Der var et rigtig godt flow, fra de indledende møder hvor der blev stillet gode spørgsmål, til i workshoppen hvor Henrik med sin behagelige personlighed faciliterede godt”. René, der er vedligeholdschef for linjen, tilføjer: ” Vi fik bragt al materiale i spil, det ville vi nok ikke selv have gjort. Og der har været en god stemning undervejs og derudover blev der sikret at flere faggrupper er blevet hørt”.
Hvad fik de så ud af det
Ved at kigge på alle +600 arbejdsopgavelinjer og vurdere vedligeholdsstrategien for hver enkelt, blev det på baggrund af den viden der blev ’høstet’ i workshoppen, fastsat nye intervaller og strategier. På årlig basis blev dette til en reduktion af over 50% af opgaverne. Dette bliver til tid der kan bruges på produktion i stedet. Udover de optimeringer der er blevet lavet på selve vedligeholdsplanen, så blev der også noteret over 50 observationer og lavet en liste på 13 konkrete forbedringstiltag. Supporter Martin siger sådan her: ” De umiddelbare resultater er mindre papir og færre opgaver!” og Kenneth tilføjer ”Vi har sparet 100-vis af timer på vedligehold. Til gengæld har vi nu det rigtige vedligehold!”.
”Det har været en rigtig stor fornøjelse at arbejde sammen med Stenderup Pedersen. Det gør vi igen når vi skal optimere yderligere” er den afsluttende kommentar fra René, og Kenneth tilføjer ” Forskellen fra mange konsulenter til Stenderup Pedersen er den faglige forståelse. De kommer ikke bare med en proces, de har også indsigt til at sparre med medarbejderen om det tekniske. Så de leverer processen, teknisk viden og drivkraft til projektet”.
[1] Reliability Centered Maintenance