Fra det grundlæggende over det forbedrende og til det optimerende niveau. Det er rejsen i sin nøddeskal. Eller…
Få orden på eget hus
Læg trædesten til kulturen
Optimer gennem samarbejde på tværs og skab holistisk overblik.
Det er tankerne og visionen.
Det hele billede – tværfagligt interaktion
Et udtryk jeg har brugt flere gange er ”orden i eget hus”. Når vi kommer til det optimerende niveau, så er vi ved at være der. Det er her man kan begynde at inkludere lidt flere stakeholders i sin strategi. Det er naturligvis en forudsætning at man hele tiden kommunikere med sine kollegaer om hvor man er på vej hen, men her kan man inkludere dem mere i opgaverne. Performance management opfordrer derfor til synlige tavler og OEE. Sidstnævnte er jo netop et super værktøj til at kigge holistisk på udstyret og arbejde tværfagligt på det der skaber størst værdi. I TPM-afsnittet arbejder vi med Nyt udstyr og operatørudført vedligehold. Igen så må man have sine kollegaer i produktionen og ingeniørerne med. I afsnittet om Asset Management så er det rigtig meget ingeniørerne eller Engineering der er med inde over men også finans og indkøb skal bidrage mere.
Det er faktisk slet ikke vedligeholds skyld at pålideligheden er lav. Det er derfor vigtigt at man ser holistisk på sin pålidelighed og arbejder sammen omkring det. Det kræver, at man har orden i eget hus før man er ’moden’ til det.

Performance management
Performance management er en bred betegnelse og indeholder mange emner. I denne kontekst taler vi derfor kun om det der er relevant for os. Vi er stadig i Lean værktøjskassen i dette afsnit. Vi kigger på emnerne OEE og synlig ledelse. For det er vigtigt at man kan se hvad udfordringen er før man kan arbejde med den. Derfor kigger vi på hvordan vi kan vise, eller med et udtryk der bliver brugt meget nu, at ’nudge’ os til at se ting der er uhensigtsmæssige. Vi viser også på tavler hvornår det er godt og hvornår det kan forbedres. Og så kigger vi på hvorfor OEE er sådan et godt værktøj til netop det.
TPM
Total Productive Maintenance er også en del af Toyotas produktionssystem. Det er strategisk system, der ligesom dette, indeholder nogle områder man skal have i kontrol for at ”få bygget” TPM-templet. TPM indeholder også 9 elementer og vi kigger på to af dem i dette afsnit. Først og fremmest, Nyt udstyr, som er hvilke tanker man bør have med når man skal købe og opstarte nye produktionsudstyr eller lign. Vi kigger derudover på at uddelegere en del opgaver fra teknikeren til operatøren. Ikke fordi teknikeren skal lave mindre, men fordi der skal specialiseres således at vi kan optimere yderligere.
Asset management
Ligesom TPM er et strategioplæg for sig selv, således også Asset management. Igen er der blevet fokuseret på at ramme de to emner der er relevant for os i denne kontekst. Nemlig Life Cycle Cost (LCC) og Portfolio Management, med andre ord hvilke assets har du, og hvordan har de det. Dette emne tror jeg personligt nogle gange bliver negligeret lidt og man ender med overraskelser, som man kunne være foruden.
Følg med frem til Jul og få gaver til din forretning.