#24 – Det grundlæggende niveau

Det grundlæggende niveau i vedligeholdsstrategien er også det niveau der mest konkret adressere vedligeholdsorganisationen. Derfor kan man, og bør, starte med at få ’orden i eget hus’ og vise resultaterne af det. Derefter er vejen nemmere når man ønsker at inddrage andre og dele sin succeser.

Det grundlæggende niveau består af de tre fokusområder afhjælpende vedligehold, forebyggende vedligehold og vedligeholdssystemerne. Det første vi skal vide er hvilke udstyr fejler og hvor meget. Når vi ved hvad, der er kritisk for at holde fabrikken i gang, skal vi lave en plan for det, så vi kan undgå det fejler fremadrettet. Disse planer skal sikres i systemer, der fortæller hvordan vi vil have gjort tingene, hvem der skal gøre det og hvornår.  

Procedure for afhjælpende vedligehold

For det afhjælpende vedligeholds vedkomne er det grundlæggende vi må tage fat i: hvordan fejler vores udstyr og hvor tit. Det er vigtigt til en begyndelse at se hvor meget af vores tid vi faktisk bruger uplanlagt, men dernæst og på sigt er det også værdifuldt når vi skal til arbejde med optimering af vedligeholdet. Her er data også vigtigt.

Den gode vedligeholdsplan

For det forebyggende vedligehold er det vigtigt at vi har en plan for vores kritiske udstyr. Det der bare ikke må gå ned. Målet er at vi har vurderet alt vores udstyr, men det betyder ikke at vi skal have forebyggende vedligehold på alle anlæg. Blot at vi har vurderet dem.

Den gode vedligeholdsplan sikrer, at vi arbejder med udstyret i det miljø, det står i og ikke i forhold til maskinleverandørens enten meget snævre eller meget brede anbefalinger for vedligehold.

De grundlæggende systemer

Vedligeholdssystemerne i det grundlæggende niveau er først og fremmest management SOP ‘en, dernæst vores vedligeholdssystem og måden hvorpå vi organiseres.

En Management SOP skal fortælle vores medarbejdere hvordan vi ønsker at have tingene gjort. Eksempelvis, hvordan vi registrer vores stop og nedbrud, og hvordan man skal gennemføre en vedligeholdsopgave og hvordan vi registrer det efterfølgende.

Vores vedligeholdssystem er i de fleste tilfælde et computerbaseret system, der skal give os et overblik over vores anlæg og vedligeholdsplaner herfor. Derudover kan det også hjælpe os med at holde styr på reservedele og leverandører.

Vores organisering i vedligeholdet kan være meget forskellig afhængig af størrelse og produktionssetup. Vi bør have et overblik over hvilke kompetencer det kræver og hvem der er specialist på de enkelte linjer eller udstyr.

Orden i eget hus

Det grundlæggende eller det fundamentale i vedligeholdsstrategien er netop dette: Fundamentet eller grunden. Det er det, resten af strategien skal stå på. Det er derfor de næste lag hedder det forbedrende og det optimerende niveau. For med disse systemer har vi nu en proces for hvordan vi eksempelvis udøver vedligehold på et specifikt udstyr. Vi kan når vi har det udgangspunkt blive klogere på planen, og derved forbedre.

Disse processer er særegne for vedligehold og kan derfor fint opstartes indenfor afdelingen. Når man gennem et fokus mod forebyggende vedligehold og produktivitet i afdelingen skaber overskud, kan man søge ud i organisationen. De elementer, der ligger i det forbedrende lag er alle dele af lean tankegangen og bruges måske allerede i resten af organisationen eller kan implementeres i den.

Når man kan vise resultater med vedligeholdet så får man også overskud til at forbedre andre steder. 

Følg med de kommende uger på bloggen hvor jeg i lidt flere detaljer gennemgår emnerne i det grundlæggende niveau. Hvis du ikke kan vente så hent bogen her.      

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: