#42 – Strategier for problemløsning – SP Metoden

Denne metode er bygget op omkring RCM tankegangen. Og forløbet afspejler SAE Standarden JA1011, som er bygget op omkring 7 spørgsmål.

RCM betyder Reliability Centered Maintenance og populært set stammer metoden fra American Airlines udvikling af vedligeholdsprogrammet for Boieng 747 ’Jumbo-jet’ tilbage i midt 1960’erne. I den tid var flysikkerhed noget meget andet end det er i dag. Men man var meget stålsat på at man ikke ønskede at nogen 747 fly skulle styrte ned. Én strategi for at undgå det, som stadig bruges meget i flyindustrien, er redundans. Men man indså at mængden af redundant udstyr bare ikke var rentabelt i omfanget på 747. Så hvordan kunne man optimere dette?

Derfor udviklede man RCM som proaktiv tilgang til at se de risici der ville kunne opstå ombord. Senere hen har SAE så udviklet standarden til tilgangen som beror på de 7 spørgsmål som er:

1. Hvad er udstyrets funktion med tilhørerende driftsdata i udstyrets nuværende operative position?
2. Hvorledes kan udstyret fejle i at udfylde sin funktion?
3. Hvad skyldes hver enkel funktionsfejl?
4. Hvad sker der når hver enkel fejl opstår?
5. Hvad er konsekvensen af hver enkel fejl?
6. Hvad kan der gøres for at undgå hver enkel fejl?
7. Hvad bør der gøres hvis fejlen ikke kan forebygges?

I en kontekst omkring en workshop tilgang, som jeg kan anbefale for at løse udfordringer med eksempelvis mange driftstop, vil de 5 første spørgsmål være det man har fokus på i workshoppen og efterfølgende bruge de kvalitative data man har fået i den session til at udarbejde strategier for evt. vedligehold på udstyret.

Det som denne metode kan, der er særligt stærkt, er at det er en fælles øvelse om at gøre udstyret bedre. Og når vi arbejder på tværs med at afgøre om hvilke udfordringer der er de største og hvor slemme de er, så er der enighed om hvad vi arbejder på. Metoden er derudover struktureret og omfatter hele udstyret.

Hvis man allerede kender til RCM ved man måske at det er en effektiv metode, men man har sikkert også sine reservationer omkring den indsats der skal ligges i at lave en sådan RCM-analyse. Og her er meget på sin plads at nævne at SP-metoden på ingen måde er en RCM-analyse. Den tager derimod udgangspunkt i de ovenstående spørgsmål. Da RCM-analyse ofte kræver en del data for at kunne fastslå vedligeholdsintervaller er denne metode også meget mere kvalitativ. Den består nærmest kun af simple analyser fra vedligeholdsdata og de interview der bliver foretaget under workshoppen. Det betyder at resultatet måske ikke rammer skiven lige i bullseye. Men vi får til gengæld et resultat hurtigt, som vi så kan forbedre på. I en case hvor vi ikke ser en risiko for at styrte ned med flyet og slå 600 personer ihjel har dette vist sig som et godt nok fundament at forbedre på. Man kan også argumenter for at enhver ny vedligeholdsplan kun afspejler det øjeblik den er lavet i og der er flere variabler der vil skabe behovet for forbedring uanset. Se flere gode grunde til at få opbygget ’Den gode Vedligeholdsplan’ her.