#03 Vedligehold 2.0 – Behov og muligheder

Vedligeholdsafdelingen er altid i mangel på resurser… Det er den gamle sang om at være ”kendt” som et costcenter. Det er også derfor jeg mener at man skal være særlig opmærksom på hvad man anskaffer sig af værktøjer. For ligesom de fysiske værktøjer og maskiner, så skal de vedligeholdes. Jeg vil i senere opslag komme ind på hvad der skal til.

Derfor er det vigtigt at vi anskaffer os det vi har behov for og får implementeret det, så vi også får den effekt vi ønsker. Med vedligehold 4.0 taler vi om sensorer, der overvåger alt vores udstyr og levere data, så vi kan optimere vores vedligehold med CBM (Condition Based Maintenance) eller forudsige det fremtidige behov for vedligehold med PdM (Predictive Maintenance). Alt dette kan integreres i vores CMMS/EAM. Så systemet fortæller os hvornår vi skal lave vedligehold.

Photo by Mike Bryant on Unsplash

Men hvor er du nu? Har du vurderet vedligeholdsstrategien på dine anlægsaktiver? Hvad er den bedste strategi for den enkelte fejl? Er det kalenderbaseret strategi, en tællerbaseret strategi, eller tilstanden… Og hvis man vælger tilstanden hvilken metoden er så tilstrækkelig? Er det sansebaseret ved rundering, er det inspektion ved en kalenderbaseret opgave eller kan man sætte en sensor på og få data ud. Og skal det gøres med faste intervaller eller i real tid.

Nu når man har vurderet strategien på sine aktiver kan man spørge sig selv om man det skal være din egen kernekompetence eller det er noget man ønsker en ekstern leverandør varetager og hvilke af de ovennævnte strategier kan de tilbyde. 

Det jeg vil frem til her er, at der er mange muligheder og gode løsninger til at få data omkring dine anlæg. Det er ikke nødvendigvis den rette løsning at have tilstandsmåling i realtid på alt dit udstyr. Jeg vil faktisk sige at det er meget sjældent, at det er den optimale løsning. Det er omkostningstungt og har i langt de fleste applikationer en lang tilbagebetalingstid.

Så sørg kun for at benytte de værktøjer du har et reelt behov for, men til gengæld implementer dem så du får den optimale effekt af dem du har.

Er du blevet fristet af nye løsninger du ikke helt har fået implementeret endnu? Og er det lidt svære end du først havde forventet?   

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: